23948sdkhjf

DTL: Krisen kradser stadig

Pessimismen hersker blandt de danske vognmænd. En stor undersøgelse blandt 605 transportvirksomheder viser, at krisen kradser, og at forhåbningerne til fremtiden er beskedne.

Pessimismen hersker blandt de danske vognmænd. En stor undersøgelse blandt 605 transportvirksomheder viser, at krisen kradser, og at forhåbningerne til fremtiden er beskedne.



Det viser sig bl.a. andet ved, at 60 procent af de adspurgte virksomheder tror, at antallet af ansatte vil være uændret i 2012 – og det efter en stribe kriseår, hvor der er blevet trimmet i sådan en grad, at der i dag er 9.000 færre ansatte i branchen i forhold til før krisen. I dag tæller branchen 43.000 ansatte.

Samtidig står det klart, at det er svært at tjene penge i disse år. Afhængig af virksomhedernes størrelse melder mellem 50 og 90 procent, at de enten havde underskud eller et overskud på under fem procent af omsætningen i 2011.

Undersøgelsens resultat kommer ikke bag på Erik Østergaard, der er direktør for DTL.

- Det har været tre hårde år for branchen. Det er dog ikke underligt set i lyst af krisen, der jo grundlæggende har betydet mindre gods. Det har så medført et stort antal konkurser og en dårlig indtjening, siger han til Berlingske.

Én ting er markedsvilkårene. Dem kan branchen ikke gøre noget ved i sig selv, men en helt anden hovedpine er, at mængden af udenlandske chauffører, der kører i Danmark, ifølge DTL-direktøren er steget voldsomt de seneste år. Kun en ud af fem vogmænd kører godt. Det skyldes de europæiske cabotage-regler, der har givet udvidede muligheder for udenlandske vognmænd til at køre i Danmark.

- Vores statistikker viser, at der er en markant stigning i cabotage. Og vores formodning er, at der en stor del, der ikke er registret – det vil sige at den er ulovlig. Der er ingen tvivl om at kombinationen af krise og cabotage har lagt pres på branchen, siger han.

"Under de tidligere regler var cabotagen begrænset. Der var mere balance i det, da vores vognmænd også kørte i udlandet. Men i dag taber vi stort på det."

Der kan dog også være lys for enden af tunnellen, når det kommer til de udenlandske chauffører. Ifølge Erik Østergaard der velvilje i regeringen for at se på reglerne, da de favoriserer udenlandske vognmænd urimeligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089