23948sdkhjf

Danske Speditører vil levere varen

Men myndigheders ineffektivitet volder store problemer.

Men myndigheders ineffektivitet volder store problemer.



- Én af forudsætningerne for, at vi i dette land kan klare os i den internationale konkurrence er en høj produktivitet – og så der det mildest talt uheldigt, at vi rammes af ineffektivitet hos myndighederne, sagde formand for Danske Speditører, Niels Chr. Larsen, DHL, i sin formandsberetning på dagens generalforsamling i Middelfart.

Han peger på, at speditøren samler forsendelser fra forskellige afsendere og konsoliderer dem i en lastbærer; koordinerer lastbiler, så tomkørsel undgås; finder de optimale ruter for godset i fintmaskede internationale netværk; overvåger, rapporterer og administrerer de nødvendige data for hurtige og sikre leveringer.

- Alt sammen elementer i de løsninger, vi kan tilbyde som bidrag til vore kunders konkurrencemuligheder og forpligtigelser overfor marked og samfund, siger Larsen, der dog peger på, at myndighederne spænder ben for effektiviteten.

- På luftfragtområdet er vi blevet præsenteret for en særlig dansk formulering af regelsættet for security i en særdeles uheldig udformning, som forhindrer reel konkurrence. Sekretariatet har sammen med Danske Luftfragtspeditørers Forening, Fagudvalg Luftfragt og flere medlemsvirksomheder været involveret i bestræbelserne på at finde rimelige løsninger på dette alvorlige problem, siger Larsen.

Et andet stærkt problem for speditørerne er toldsystemet, som i lang tid har været særdeles ustabilt med nedbrud og driftsforstyrrelser tilfølge.

- Sekretariatet har sammen med Fagudvalg Told løbende haft kontakt med Skat med henblik på at for forholdene normaliserede. Desværre er der endnu ikke fundet en tilfredsstillende løsning. Vi vil give denne sag høj prioritet og kæmpe for at få dette alvorlige problem ud af verden, forsikrer Niels Chr. Larsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08