Få penge tilbage når dieselforbruget er betalt
Et af de store udenlandskejede speditionsselskaber, som driver virksomhed i Sverige beskæftiger makedonske vognmandsfirmaer, som bare har 30 svenske kroner tilbage for hver 10 km, når dieselforbruget er betalt.
Det skriver Menotoronline.se. De 30 svenske kr. skal dække de resterende tunge udgiftsposter så som chaufførløn, kapitalomkostninger til trækkeren, dæk og reparationer.
Transport & Logistik iDag/Transportnet har kigget nærmere på en transportaftale mellem et af de større speditionsselskaber og et makedonsk vognmandsfirma, som udfører grænseoverskridende trucking med trækkere i Sverige og mellem Sverige og de øvrige vesteuropæiske lande.
Af aftalen fremgår det at speditøren betaler det makedonske vognmandsfirma 80 cent/km (6 kroner) med trailer. Ved kørsel uden last eller uden trailer, såkaldt tomkørsel, betaler speditøren det makedonske vognmandsfirma 75 cent/km.
Af transportkontrakten fremgår det desuden at speditøren må opkræve et administrationsgebyr for dieselkort og kort til betaling af vej- og broafgifter. Dette gebyr når hel top på 95 euro pr. kort hver måned.
Transport & Logistik iDag/Transportnet har været i kontakt med personer med erfaring, når det gælder såvel indenrigs som udenrigs trailertrafik, som kan konstatere at selv om chaufførlønnen for en makedonsk chauffør er væsentlig meget lavere end for en svensk chauffør, så er det umuligt for det makedonske vognmandsfirma at få transportbudget til at hænge sammen.
Det skyldes jo bl.a. at der ikke er så stor forskel på omkostninger for indkøb af lastvogn, dæk, service og reparationer mellem et makedonsk og et svensk vognmandsfirma.
- Det vi ser, er yderligere et eksempel på markedsforstyrrelser fra en useriøs aktør for at tjene hurtige penge, siger han. Kalkulationen holder ikke og dermed er det naturlige spørgsmål om de virkelig betaler alle de skatter og afgifter som de er forpligtigede til at betale og her må de relevante myndigheder kontrollere speditionsvirksomheden og vognmandsfirmaet, siger Johan Lindström, der adm. direktør i Sveriges Åkeriföretag.
Aftalen mellem speditionsselskabet og det makedonske vognmandsfirma som Transport & Logistik iDag/Transportnet har set på omfatter transportopgaver med i nærheden af 10 trækkere i 2011 og indtil videre også i 2012.