23948sdkhjf

Frode Laursen fortsætter væksten

Omsætningen steg med 22 procent til 1,4 milliarder kroner - desuden steg overskuddet til 28 millioner kroner.

Omsætningen steg med 22 procent til 1,4 milliarder kroner - desuden steg overskuddet til 28 millioner kroner.



Samtidig fortsætter Frode Laursen med sine store investeringer indenfor IT, herunder udvikling af den nyeste teknologi inden for smartphones, apps, scanning m.v., idet det øger kvaliteten og effektiviteten. Frode Laursen satser blandt andet på egne systemer som FL-TMS (Transport Management System) og FL-WMS (Warehouse Management System).

Derudover har Frode Laursen investeret i 177 nye lastbiler og 400 trailere samt specialudstyr, som kan effektivisere selskabets logistik, ligesom selskabet har investeret i udvidelser af lagerhotellerne i Flensborg og Gøteborg.

- Vi er overbevist om at en stærk konkurrencekraft – gennem fokusering, investering og fortsat europæisering - er et krav for at overleve i branchen, forlyder det fra selskabets ledelse, der blandt andet satser på markant vækst i Sverige.

På miljøsiden udarbejder Frode Laursen i dag CO2-rapportering til mange af selskabets kunder og har derigennem fokus på at reducere CO2 udledningen. Selskabet har således investeret i lastbiler, der reducerer CO2-udslippet med 63 procent på distributionskørslen mellem Helsingborg og Gøteborg.

Frode Laursen gruppen omfatter transport- og logistikløsninger inden for dagligvarer (FMCG), byggematerialer, benzin- og oliedistribution samt farligt gods, recycling, silotransport. Den samlede omsætning for hele gruppen var i fjor 1,8 milliarder kroner.

Frode Laursen forventer stigende omsætning i 2012.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063