23948sdkhjf

Politiet skærper indsats mod transportkriminalitet

Politiet har skærpet indsatsen for at bekæmpe kriminalitet rettet mod transportbranchen og giver nu transportvirksomhederne mulighed for at ringe direkte til politiet, hvis de har fået stjålet et køretøj.

Politiet har skærpet indsatsen for at bekæmpe kriminalitet rettet mod transportbranchen og giver nu transportvirksomhederne mulighed for at ringe direkte til politiet, hvis de har fået stjålet et køretøj.



Det drejer sig især om de situationer, hvor en virksomhed får stjålet et køretøj/vogntog, og hvor virksomheden fx via sporingsudstyr eller vidner kan følge vogntogets færden, og derved har en begrundet mistanke om, at vogntoget er på vej ud af Danmark.

I disse tilfælde skal virksomheden hurtigst mulig ringe på 5642 9010, som er det direkte nummer til Rigspolitiets Udlændingekontrolafdeling (UKA) i Padborg, der efter at have modtaget anmeldelsen vil sætte en plan i værk for at skaffe køretøjet tilbage.

- Kriminalitet rettet mod transportbranchen er et stort problem, og det har politiet anerkendt. Politiets imødekommende indstilling til problemet har resulteret i en fornuftig handlingsplan, som kan sættes i værk her og nu. Fra DTL lyder derfor en stor ros, siger chefkonsulent i DTL, Frank Davidsen.

Tiltaget er et resultat af den nyoprettede nationale arbejdsgruppe under Rigspolitiet, der skal forebygge kriminalitet, hvor transportbranchen, forsikringsselskaberne m.fl. sidder med.

Kontakt straks Rigspolitiets Udlændingekontrolafdeling (UKA) i Padborg på 5642 9010, hvis dit køretøj er blevet stjålet, og du har sporet det til udlandet, dit køretøj er blevet stjålet i Danmark, og du har mistanke om, at det er på vej ud af landet eller dit køretøjet er stjålet i udlandet, og du får viden om, hvor det befinder sig.

Sørg for at have så fyldestgørende oplysninger parat som muligt, fx køretøjets registreringsdata, sporingsudstyr og adgang hertil, navn og telefonnummer på vidner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065