23948sdkhjf

Vigtig motorvejsrampe åbner før tid

Vejdirektoratet kan endnu en gang glæde bilisterne med at åbne et vejprojekt før tid.

Vejdirektoratet kan endnu en gang glæde bilisterne med at åbne et vejprojekt før tid.



Denne gang kommer det bilisterne, som kører nordpå ad Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen til gode. De får nemlig en nemmere og hurtigere adgang til Motorring 3 (M3) i sydgående retning.

Vejdirektoratet har siden sommeren 2011 arbejdet på at bygge en ny forbindelsesrampe mellem Lyngby Omfartsvej og den sydgående del af M3. Rampen var planlagt til at åbne i oktober 2012, men der har været så god fremdrift på projektet, at vejen kan åbne to måneder tidligere.

I dag må omkring 9.000 bilister dagligt køre ad Lyngby Omfartsvej, dreje fra ved Lyngbyvej op til en rundkørsel for blot at vende bilen 180 grader og køre via to lyssignaler op på M3. Især i myldretiden giver det store kapacitetsproblemer i rundkørslen, og der sker en opstuvning af trafik tilbage på Helsingørmotorvejen i nordgående retning. Med den nye rampe får bilisterne en direkte adgang til Motorring 3 fra Helsingørmotorvejen/Lyngby Omfartsvej.

Projektleder Christian Tolderlund glæder sig på trafikanternes vegne:

- Vi har haft et godt og effektivt samarbejde med entreprenørselskabet Per Aarsleff A/S for at få det optimale ud af arbejdsperioden, og så har vi haft en forholdsvis mild vinter, som har givet bedre arbejdsbetingelser end ellers, siger Christian Tolderlund.

Entreprenørens folk har lagt de første lag asfalt og frem til åbningen af rampen skal der bl.a. laves arbejder med autoværn, belysning, skærm mod Vinagervej, tavler, slidlag og afstribning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071