23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tunge køretøjer kan tanke OK ved Hillerød

Energiselskabet OK er netop begyndt at bygge en Truck Diesel station ved Hillerød.

Energiselskabet OK er netop begyndt at bygge en Truck Diesel station ved Hillerød.

Den nye stations beliggenhed bliver på Rønnekrogen 15, som ligger i et industriområde lige ved Hillerødmotorvejen. Tilkørselsmulighederne er rigtigt gode, og det bliver derfor let for tunge køretøjer at køre ind og tanke fra den 11. juni.

- Vi har længe gerne villet give de vognmænd og chauffører, der arbejder i det nordsjællandske, en bedre mulighed for en hurtig optankning, og her er placeringen ved Hillerød helt ideel. Stationen kommer nemlig til at ligge helt centralt for området, og vi vil derfor kunne servicere rigtigt mange, siger produktchef for Truck Diesel i OK, Henrik Guldmann.

Stationen bliver udstyret med to standere. Der er også integreret en kortlæser i standeren, hvilket gør betjeningen nem og hurtig. Alle med et OK Truck Diesel kort eller et OK DKV kort vil kunne bruge stationen, hvorfra der ud over diesel også kan tankes AdBlue.

Det er ikke kun OK, der glæder sig til juni. Også vognmand Kresten Simonsen fra Fredensborg Container ApS ser frem til, at den nye Truck Diesel station står klar.

- Jeg blev rigtig glad for nyheden om det nye anlæg, for det har jeg savnet længe. Og selvom jeg også kan tanke hos OK i Kvistgård, så er det altså bare rigtigt praktisk også at kunne komme til at gøre det i Hillerød, for der kommer jeg ofte i mit arbejde, siger Kresten Simonsen.

Med den nye station i Hillerød tegner OK sig nu for i alt 54 Truck Diesel stationer i Danmark, som alle ligger centralt placerede ved motorveje og vigtige trafikale knudepunkter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.06