23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny lov om isbrydere ventes snart på plads

En ny organisering af isbrydningen i de danske farvande er på vej.

En ny organisering af isbrydningen i de danske farvande er på vej.

Forslaget behandles lige nu i Forsvarsministeriet og mellem berørte ministerier. Ordningen skal bekræftes ved en ny lov, som skal vedtages i efteråret 2012. Det oplyser Danske Havne.

Modellen ser nogenlunde sådan ud:

Ønsker et skib isbrydning, søger det en isforstærket isbryder (slæbebåd) på en webside, som Søværnets Operative Kommando sætter op. Rederier kan tilmelde isbrydende slæbebåde til websiden, og skib og rederi forhandler pris for assistancen.

For at sikre skibe i nød og forebygge forurening indgås en beredskabskontrakt med et rederi, og skibene betaler selv for assistance.

I fire udsatte områder - Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord, det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet mellem Sjælland, Falster og Lolland - volder isen hurtigst problemer for skibsfarten.

De områder bliver beredskabsområder, og der indgås fire beredskabskontrakter efter udbud. Omkostningerne gradueres efter omfanget af isproblemer. I hvert område stilles 150 timers isbrydning til rådighed. En pulje på 1 million kroner skal gøre det muligt at supplere de 150 timer ved store isproblemer. Isbrydning skal tildeles efter fastsatte kriterier.

Havnene bryder is i havnene og lige uden for havnen. Havne kan også bryde is mod betaling i lokale farvande, og kan melde deres havnebåde til websiden. Statens Istjeneste forvalter beredskabskontrakterne, og udsender varslinger når og hvis større isproblemer opstår.

Ordningen forventes at kunne gennemføres for 6 millioner kroner De opkræves ved at lægge 7 øre på hver tons vare, der im- og eksporteres via danske havne på fragtskibe. Pengene opkræves af dem, der normalt opkræver vareafgifter. Typisk skibsmæglerne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094