Det kriseramte rederi Torm forventer at banker og charter-partnere accepterer ny forlængelse af den aftale om henstand med afdrag, der har holdt rederiet flydende siden årsskiftet.
Den nuværende aftale om henstand udløb 30. april. Rederiets ledelse meddelte derfor i går, at man forventer at opnå en aftale om at forlænge aftalen om henstand med afdrag af lån og andre finansielle forpligtelser med banker og andre kreditorer, det vil sige de selskaber, der har udchartret tonnage til Torm.