23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dybvandsboringer i stor vækst

Maersk Drillings norske konkurrent Sevan Drilling, der blev børsnoteret i maj 2011, ser en lys fremtid for markedet, og bestyrker Maersk Drillings strategi om vækst i markedet for borerigge specialiseret i dybvandsboringer og rigge, der kan operere i hårdt vejr.

Maersk Drillings norske konkurrent Sevan Drilling, der blev børsnoteret i maj 2011, ser en lys fremtid for markedet, og bestyrker Maersk Drillings strategi om vækst i markedet for borerigge specialiseret i dybvandsboringer og rigge, der kan operere i hårdt vejr.

Det viser Sevan Drillings årsrapport.

Sevan Drilling har to operationelle rigge, to mere i bestilling og option på yderligere to. De to operationelle rigge er på lange kontrakter i Brasilien. Til sammenligning har A.P. Møller - Mærsk-ejede Maersk Drilling 16 rigge, seks i ordre og planer om konstruktion eller bestilling af yderligere otte inden 2016.

- Fremtiden for dybvandsmarkedet ser lys ud. Olieprisen holder et højt, stabilt niveau, hovedsageligt på grund af en stærk efterspørgsel fra nye markeder. Samtidig ventes store investeringer hos olieindustrien i de kommende år, skriver administrerende direktør Scott Kerr i regnskabet.

- Dybvands- og ultradybvandsmarkedet repræsenterer i særdeleshed en af de store vækstområder for olie- og gasindustrien i dag. Eftersøgningen efter nye reserver driver selskaberne længere og længere ud på havet. Som konsekvens venter vi en markant forøgelse af efterspørgslen efter rigge i dette segment, skriver Scott Kerr.

Dagsraten for en dybvandsrig eller et boreskib, der kan bore på dybt vand, ligger mellem 500.000 og 550.000 dollar om dagen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094