23948sdkhjf

20-årig vandt første runde

Den kun 20-årige lastbilchauffør Kenneth Jensen fra Nysted på Lolland blev første regionale vinder i den danske del af Scanias internationale ”Young European Truck Driver 2012” chaufførkonkurrence.

Den kun 20-årige lastbilchauffør Kenneth Jensen fra Nysted på Lolland blev første regionale vinder i den danske del af Scanias internationale ”Young European Truck Driver 2012” chaufførkonkurrence.



Det skete ved en spændende dyst i weekenden hos aut. Scania-forhandler Nyscan A/S på Skandinavisk Transport Center i Køge, hvor i alt 10 lastbilchauffører havde kvalificeret sig til chaufførkonkurrencen, der fokuserer på trafiksikker og økonomisk kørsel med lastbil.

Den unge Kenneth Jensen vandt foran den 31-årige chauffør Michael Hagelund fra Hedehusene og den 22-årige chauffør Martin Krog fra Toreby på Lolland. De tre chauffører havde sammen med syv andre kvalificeret sig til konkurrencen via en teorirunde med spørgsmål om bl.a. færdselsregler, lastbilteknik, surringsteknik, køre/hviletids-bestemmelser m.m.

Kenneth arbejder til daglig som chauffør for C. J. Mosgaard i Tappernøje, hvor han distribuerer dagligvarer for Netto med en Scania R 500. Kenneth Jensens sejr i Scanias regionale chaufførkonkurrence i Køge kommer blot tre uger efter, at han blev udlært som chauffør med et 10-tal i den afsluttende eksamen.

Som nr. 1 og 2 i konkurrencen hos Nyscan har Kenneth Jensen og Michael Hagelund begge kvalificeret sig til den danske finale i Scania "Young European Truck Driver 2012", der afvikles på Lastbilshow i Vandel ved Billund i midten af juni.

Her mødes de to bedste chauffører fra hver af de i alt fem regionale konkurrencer, der afvikles hos de danske Scania-forhandlere i de kommende uger. Vinderen af den danske finale går videre til den europæiske finale, som afvikles til september på Scania-fabrikken i Sverige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125