Svenske tankskibe under dansk flag
Det svenske rederi Sirius Rederi har købt tre kemikalietankere - Nordic Victory, Nordic Glory og Nordic Prima - af kreditorerne i det ligeledes svenske rederi SRAB Shipping. De tre tankskibe vil nu komme under dansk flag.
- Vi regner med at overtage skibene indenfor den nærmeste fremtid, når skibene bliver ledige efter udløb af indgåede kontrakter, siger Jonas Backman, direktør i Sirius Rederi, til Sjöfartstidningen.
- Derefter vil de blive sendt på værft for at blive opgraderet til Sirius standard, siger Backman.
De tre kemikalietankere, der alle er på 7.000 DWT, er i dag indregistrerede på Malta, men vil blive overført til dansk flag og få nye navne.
Nordic Victory sejler idag for Swede Chem Tankers i Stockholm, meds Nordic Glory og Nordic Prima sejler for Uni-Tankers. Nu disse charteraftaler udløber overtager Sirius Rederi befragtningen af skibene.