Sammenlignet med lavprisflyselskaber som Ryanair, Easyjet og særligt Norwegian, ser SAS ikke ud til at kunne følge med vækstudviklingen i antallet af passagererer, når der hver måned præsenteres trafiktal.
Kigger man derimod til selskaber som Lufthansa, British Airways og Air France-KLM, kan SAS godt være med. Det viser en undersøgelse af trafiktallene fra branchemediet check-in.dk.
I marts havde SAS en passagerfremgang på 4,5 pct. i antallet af passagerer, mens IAG, som omfatter British Airways, opnåede en fremgang på 1,4 pct. Europas største flyselskab, Air France-KLM, var dog topscorer i perioden med en fremgang på 6,3 pct.
SAS' vækst set over første kvartal var på 5,3 pct., mens Lufthansa voksede med 4,8 pct., og Air France-KLM gik frem med 5,6 pct, oplyser check-in.dk.
Kigger man imidlertid på yielden, der er et udtryk for indtjeningen per tilbagelagt passagerkilometer, oplevede SAS tilbagegang i begyndelsen af året.