CMA CGM indgår samarbejde med Emiraterne
Det franske containerrederi CMA CGM har indgået aftale med Emirates Shipping Line (ESL) om at samarbejde på ruterne mellem Indien, Østafrika og Mellemøsten. Den nye samarbejdsaftale træder i kraft fra den 11. maj 2012.
De to rederier er blevet enige om at samarbejde på to ruter. Den nye samarbejdsaftale er blevet forhandlet på plads, fordi specielt CMA CGM har været ude med meldinger om, at deres kunder skulle have en bedre service.
Den ene rute får følgende anløbsplan: Jebel Ali - Khor Fakkan (Nava Sheva) – MOMBASA - Zanzibar. Denne rute bliver fremover betjent med fem skibe hver med en kapacitet på 2.200 TEU.
Den anden rute sejles på denne måde: Jebel Ali - Khor Fakkan (Nava Sheva) - Dar Es Salaam. Denne rute vil fremover blive betjent med tre fartøjer, der hver kan tage 1.700 TEU.
De to nye tjenester skal erstatte den nuværende SWAX-tjeneste, som drives af CMA CGA. Aftalen er blevet indgået, fordi CMA CGM har været givet sine kunder tilsagn om den bedst mulige service på trafikken mellem Indien, Mellemøsten og Østafrika.