23948sdkhjf

Fald i omsætningen på ADP A/S

Vækst på container og RO/RO aktiviteterne på Fredericia Havn, samt omsætningsrekord i Nyborg sikrede solidt ADP-resultat.

Vækst på container og RO/RO aktiviteterne på Fredericia Havn, samt omsætningsrekord i Nyborg sikrede solidt ADP-resultat.



ADP A/S måtte notere en nedgang i nettoomsætningen på godt 11 procent til 101,4 mio. kroner mod godt 114 mio. kroner året før. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) faldt med knap 16 procent til 48,3 mio. kroner, mens årsresultatet faldt med 26 procent til 22,6 mio. kroner.

Resultatet af den ordinære havne-drift blev som forventet 23 mio. kr.

Den mindre indtjening i driftsåret 2011 i forhold til 2010 på ca. 8 mio. kr. skal findes i en usædvanligt høj udskibning af havvindmøller i Nyborg i 2010.

Når Nyborg Havn alligevel kunne notere omsætningsrekord på 817.000 tons, så skyldes det primært øgede mængder af materiale til bygge- og anlægsindustrien.

Den samlede godsomsætning blev på 13,1 mio. tons. Udskibningen af råolie faldt som forventet for 6. år i træk med 0,7 mio. tons og andrager nu 7,0 mio. tons.

Vækst på RO/RO og containere

ADP har fortsat vækst på såvel container som RO/RO - gennem 2011 en vækst på 12 procent, hvilket er i modsætning til øvrige danske havne, der oplever en stagnerende udvikling på disse aktivitetsområder. Erhvervslivet i Syd- og Sønderjylland samt Fyn har i stigende ud-strækning fokus på Fredericia Havns centrale beliggenhed samt hyppige frekvens af ruter til internationale forbindelseshavne som Hamburg, Bremerhafen, Rotterdam og Antwerpen.

Investeringer i fremtiden

Driftsåret 2011 er karakteriseret ved de fortsatte store investeringer i såvel Fredericia som Nyborg på tilsammen over 70 mio. kr. De seneste 5 års investeringer beløber sig til ca. 265 mio. kr. For driftsåret 2012 er der planlagt investeringer på ca. 80 mio. kr.

Udbytte til aktionærerne forbliver uændret på 7.125 mio. kr. Bestyrelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099