23948sdkhjf

MAN på gaden

I går indledte MAN Truck & Bus Danmark A/S sine Trucknology Days i Tilst ved Aarhus.

I går indledte MAN Truck & Bus Danmark A/S sine Trucknology Days i Tilst ved Aarhus.



Arrangementet løber både fredag og lørdag i Tilst og efterfølgende kører det igen i Greve mandag, tirsdag og onsdag i næste uge.

MAN viser både landevejskøretøjer i forskellige afskygninger og off-road køretøjer, som tilmed kan afprøves i et off-roadområde, der i Tilst er etableret til formålet.

Flere af landevejskøretøjerne kan også prøvekøres og samtidig opsamles køredata fra den enkelte prøvekørsel via MAN TeleMatic, så man kan se hvordan man har kørt og hvor meget brændstof der er blevet brugt. MAN TeleMatic er MANs bud på et flådestyringssystem, der også kan overføre fartskriverdata.

En del af køretøjerne hører ind under MAN Rental, som også er til stede med flere nøglefærdige køretøjer og vogntog.

Entreprenørmaskin-producenten Caterpillar har stillet flere maskiner til rådighed for arrangementet, så der er sørget for at lastvognene kan blive læsset, ligesom terrænet hele tiden kan holdes i god form. På off-roadsiden er det således muligt at prøvekøre MAN 4x4, MAN 8x4 og MAN 8x4H6 med Hydrodrive i terrænet.

Arrangementet lagde hårdt ud allerede onsdag aften, hvor mange inviterede lastvognsmekanikere og lastvognssælgere fra forskellige MAN afdelinger i Jylland og Fyn var inviteret. Fra torsdag formiddag var åbent for kunder, chauffører og interesserede.

- Arrangementet er en succes og vi regner med at der kommer rigtig mange lørdag, hvor vi ved at der vil komme en del busser med vognmænd, siger markedskommunikationschef hos MAN Trucks & Bus Danmark A/S, Claus Lindholm til TTN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128