Ny Scania til Øster Lindet
Møller Transport i Øster Lindet ved Rødding har netop fået leveret den første ny Scania lastvogn ud af en ordre på to.
Det er en ny treakslet Scania trækker af typen R560 6x2, hvor udstyret bl.a. omfatter 16 liter V8 motor med en topeffekt på 560 hk, Opticruise gearskifte med koblingspedal, fuld luftaffjedring og Highline førerhus.
Scania Biler, Hammelev har stået for opbygningen, som bl.a. omfatter et hydraulikanlæg, fuld aludørkafdækning, læssekamera, afdækning af siderne mm.
Lakering af trækkeren er lavet af Mosegaards Autolakering i Bramming, mens Fix Autopolstring i Gl. Sole ved Hedensted har klaret den indvendige polstring af førerhuset.
Den nye trækker er leveret af Scania Biler i Hammelev, hvor lastvognssælger Kim Lassen, Scania Biler Hammelev og Padborg har stået for salg og levering.