Jet Time overtager måske Cimber-ansatte
Det lysner for mange af de 200 bebudede fyrede ansatte i Cimber Air, når selskabet helt udfaser trafikken med Boeing 737 til oktober.
For en ganske pæn del kan ifølge rejsesitet takeoff.dk vente ansættelse hos det danske charterselskab Jet Time, som er i fuld gang med ny ansættelser.
Efter hvad takeoff.dk erfarer, skal der bruges et sted mellem 80 og 100 fra piloter, kabinefolk til teknisk personale.
Selskabet kommer dermed op på 11 Boeing 737-fly, og har ordrebogen fyldt op til sommer.
Takeoff.dk skriver, at der er indgået en aftale mellem Cimber og Jet Time om, at Jet Time overtager forpligtelserne for fire Boeing 737 med udgangen af oktober.
Alt efter bookingerne til den tid, kan der være åbnet for måske yderlige et halvt hundrede ansatte fra Cimber, skriver takeoff.dk.