Ansvar ved læsning

Regning havnede hos vognmanden: Chaufførs rolle blev afgørende i sag om skade på fræsemaskine.

Ansvarsreglerne i den internationale konvention om grænseoverskridende landevejstransport (i Danmark CMR-loven) indeholder i §§ 24 og 25 en række undtagelser, herunder en regel om ansvarsbortfald i tilfælde, hvor skader på godset skyldes afsenders læsning af trailer eller lastbil.

Ofte er det en hårfin balance at vurdere, om skaden skyldes afsenders medvirken eller snarere chaufførens passivitet i forbindelse med læsning og stuvning af godset.

I en sag afsagt af Sø- og Handelsretten den 29. marts skulle sidstnævnte tilfælde vise sig at blive udslagsgivende. I sagen blev en brugt tandhjulsfræsemaskine lørdag, den 23. februar, 2008 beskadiget under transport af maskinen fra Elblag i Polen til køberen, en tandhjulsfabrik i Ikast.

Køberen havde købt maskinen af en svensk virksomhed (sælgeren), der havde entreret med det polske firma, (speditøren), om transporten. Speditøren kontraherede transporten videre til et polsk firma (speditør nr. 2), som antog et vognmandsfirma til at udføre transporten. Skaden opstod ved, at en af maskinens dele, ”kroppen”, faldt af lastbilens trailer i forbindelse med, at lastbilen var på vej gennem en rundkørsel ved den polske by Slupsk.

Sagen havnede ved Sø- og Handelsretten, hvor køberen påstod den oprindelige speditør og vognmanden dømt til solidarisk at betale en erstatning på 145.300 euro samt et beløb i danske kr. på 15.218,66.

Erstatningen var baseret på maskinens købspris fratrukket salgsprisen i beskadiget stand, samt omkostninger til transport af maskinen fra Polen til Danmark - og endelige omkostninger til den efterfølgende transport af den beskadigede maskine fra køberens adresse i Danmark til Tyskland.

Køberen, som fremstiller tandhjul til bl.a. skibsbygning, pumpefabrikker og til bygge- og vindmølle-branchen, købte i henhold til faktura af den 12. februar 2007 af den svenske sælger en brugt tand-hjulsfræsemaskine for 185.000 euro.

Maskinen befandt sig på købstidspunkt i Elblag i Polen hos et firma, som tidligere havde solgt maskinen til sælgeren. Ifølge fakturateksten skulle

af et firma ”S i Tyskland”.

I en mail af 15. februar 2007 takkede sælgeren køberen for ”ordrebekræftelserne” og anmodede om, at der på disse blev tilføjet teksten ”Kontrol af alle funktioners duelighed samt kvalitets kontrol i henhold til tilbud fra sælgeren, demontering och lastning utförs af firmaet ”S”.”

Af en ordrebekræftelse, dateret den 16. februar 2007, fra sælgeren til køberen fremgik om maskinens levering: ”Fritt lastad på bil, firmaet ”M” Elblag, Polen”, og om leveringstid: ”Maskinen demonteras under january 2008. Demontering och lastning utförs av ”S”, Tyskland.” Om garanti var anført: ”Kontrol af alle funktioners duelighed samt kvalitets kontrol i henhold til tilbud fra sælgeren, utførs af ”S” före demontering”.

Skaden skete den 23. februar 2008. Maskinen faldt af traileren, mens lastbilen var på vej rundt i en rundkørsel ved byen Slupsk i Polen. Chaufføren blev på stedet pålagt en bøde af færdselspolitiet. Af en forsikringsrapport rekvireret af bl.a. Vognmandens forsikringsselskab, fremgik, at det kan konstateres, at

Der blev under en senere sag fremlagt en ”erklæring” af 26. februar 2008, afgivet af chaufføren, hvoraf fremgår, at ”man” lastede maskinen hos ”M” den 23. februar 2008, og at godset efter lastningen blev sikret med 2 kæder og 4 bælter ”på en rigtig måde”.

Undervejs kontrollerede han

lød chaufførens forklaring.

Udstrømningen var synlig på det sted, hvor maskinen havde stået. Politiet var til stede, og den beskadigede maskine blev lastet igen på anhængeren.

I en ”Survey Report” af 5. marts 2008, rekvireret af vognmandens forsikringsselskab, estimerede en surveyor maskinens ”sound market value” til 185.000 euro. Når der fra denne værdi blev trukket 43.000 euro ”salvage sale”, fremkom ”total claim” på 142.000 euro - svarende til den største post i køberens påstand.

I rapporten var det endvidere anført bl.a.:

Sø- og Handelsretten fastslog, at der efter de fremkomne oplysninger intet grundlag var for at antage, at firmaet ”S” ikke udførte den demonteringsopgave, som firmaet havde påtaget sig, fuldt korrekt. Det måtte efter bevisførelsen blive lagt til grund, at den olie, som maskinen indeholdt, blev pumpet op og skaffet bort i forbindelse med demonteringen, hvorefter alene en ubetydelig mængde tilbageværende olie kunne være dryppet ud på bunden af lastbilanhængeren.

Efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at læsningen af maskindelene blev foretaget af folk fra ”M” (hvor maskinen blev afhentet) ved brug af de hjælpemidler, som fandtes i hallen hos ”M”, og som var nødvendige for at gennemføre læsningen af de tunge maskindele, herunder ”kroppen”.

Placeringen af ”kroppen” på ladet skete under overvågning af chaufføren, som havde mange års erfaring med transport af bl.a. maskingods. Der var ikke fremkommet begrundet kritik imod kroppens placering, og placeringen gav ikke anledning til diskussion i forbindelse med læsningen.

Det fremgik af chaufførens forklaring i retten, at det var hans opfattelse, at det havde været en fordel, om ”kroppen” på ladet var blevet anbragt på fire lægter i stedet for de to, som den faktisk blev anbragt på, og at han fremførte dette over for de folk, der læssede, og som var tysktalende.

Chaufførens forklaring var i modstrid med en forklaring afgivet af en smed ansat hos firma ”S”. Smeden forklarede i retten, at han og hans kolleger netop placerede godset efter chaufførens anvisninger og at det var chaufføren, som foretog surring og fastgørelse.

Under henvisning hertil og uden støtte af andre forklaringer kunne dette hændelsesforløb ikke blive lagt til grund. Der var dertil ikke bevismæssigt grundlag for at antage, at spørgsmålet om antallet af lægter havde haft betydning for uheldet.

Opgaven med at sikre det læssede gods på traileren fandt retten ikke var omfattet af den aftale om demontering og læsning, som køberen indgik med sælgeren i forbindelse med købs- og leveringsaftalen vedr. maskinen, og der var ikke grundlag for at fastslå, at ”S” havde påtaget sig en sådan opgave, eller at ”S” havde givet udtryk herfor over for chaufføren.

Det blev lagt til grund, at godsets sikring blev forestået af chaufføren med de hjælpemidler, som var medbragt til denne opgave, med det formål, at han kunne forestå transporten uden risiko for skader på gods eller fare for færdsel.

Under de angivne omstændigheder, samt hvor det af rapporten rekvireret af vognmandens forsikringsselskab, fremgik, at beskyttelsen af godset var ukorrekt pga. utilstrækkelige fastgørelsesmidler, fandtes fragtførerne (speditøren og vognmanden) ikke at have godtgjort, at årsagen til beskadigelsen af maskinen kunne henføres til omstændigheder, der kunne føre til ansvarsfrihed for fragtføreren, hverken efter CMR-lovens § 24, stk. 2, eller § 25, ligesom der ikke var grundlag for delvis ansvarsfrihed, jf. § 26.

Speditøren og vognmanden var som henholdsvis kontraherende fragtfører, jf. CMR-lovens § 24, stk. 1, jf. § 4, og udførende fragtfører, jf. CMR-lovens § 24, stk. 1, herefter ansvarlige for de indtrufne skader overfor køberen.

Skaden skete ubestridt ved, at ”kroppen” faldt ud af bilens trailer, mens bilen var på vej rundt i en rundkørsel. Der skete herved omfattende skader på ”kroppen”, men der var efter rettens opfattelse ikke bevismæssigt grundlag for at fastslå, at der også skete skader på andre maskindele.

Det kunne efter de herom afgivne forklaringer blive lagt til grund, at maskinen ikke kunne betegnes som totalskadet, og at skaderne kunne udbedres ved reparation. Herefter samt efter oplysningerne om transporten af maskindelene i separate, afgrænsede enheder i to separate lastvognstog, fandt retten, at køberens erstatningskrav vedrørende den beskadigede maskine skulle begrænses efter CMR-lovens § 31, jf. § 29, til 83.300 SDR, svarende til bruttovægten af ”kroppen” på 10 tons, multipliceret med 8,33 SDR.

I henhold til begrænsningsreglen i CMR-lovens § 29, stk. 3, og efter vægten af de i lastbilen transporterede godsenheder blev erstatningskravet på grundlag af de foreliggende oplysninger vedrørende transportomkostningen, og som sagen på dette punkt var forelagt, taget til følge med 945 euro.

Da det ikke kunne lægges til grund, at speditøren i forbindelse med det indtrufne uheld fik en klar instruks om ændring af transportens bestemmelsessted til ”S’s” adresse i Chemnitz i Tyskland, hvilket efter det fremkomne ville have begrænset køberens tab, fandtes der ikke at være grundlag for at pålægge speditøren eller vognmanden at erstatte køberen omkostningen til denne transport på 15.218,86 kr.

Som følge af det anførte blev køberens påstand taget til følge over for speditøren og vognmanden på solidarisk grundlag, hvilket ikke særskilt var bestridt, med 83.300 SDR og 945 euro.

Beløbene blev forrentet med 5 % fra sagens anlæg den 14. oktober 2009 over for speditøren, idet køberen ikke kunne anses at have givet påkrav over for speditøren, der kunne give grundlag for renter i henhold til CMR-loven fra et tidligere tidspunkt. I forhold til vognmanden blev kravet ubestridt forrentet med 5 % fra den 16. september 2008.

Under hensyn til det oven for anførte om sikringen af godset og den indtrufne skade, og idet der efter sagens oplysninger ikke fandtes grundlag for at antage, at speditøren havde handlet på ansvarspådragende måde, blev speditørens friholdelsespåstand taget til følge.

Facit på sagen blev således, at den primære regning i sidste ende havnede hos vognmanden - som så ofte set før.