100 år som leverandør til de fredsbevarende indsatser
I april 1912 begyndte den svenske hærs omfattende test af lastbiler fra Scania-Vabis.
Siden da har Scania leveret køretøjer og serviceydelser for de fredsbevarende indsatser til et stort antal lande verden over.
I mere end 100 år har Scania leveret teknisk avancerede køretøjer til de fredsbevarende indsatser og forsvarsopgaver til stort antal lande over hele verden. Scanias militære køretøjer bygger på det samme modulsystem som de civile køretøjer og udviklingen på den tekniske side af de civile køretøjer drager dermed også nytte af den store vifte i udbuddet af militære versioner.
Starten på Scanias modulopbyggede produktsystem går tilbage til 30erne og er siden blevet fortløbende udviklet. Systemet er kendt for at være fleksibelt og let at tilpasse. Det letter også reparationer og service, reservedelsforsyningen og uddannelse i serviceorganisationen.
De seneste år har fleksibiliteten, i kombination med Scanias globale servicenetværk, vist sig at være en stor fordel for de fredsbevarende styrker i forskellige dele af verden.
Militærhistorie
På billedet ses en af de største succeser i Scania-Vabis historie. Det er en Scania-Vabis militærlastvogn, modellen KP-bil, der blev bygget tilbage i 1942 og som officielt bærer betegnelsen Terrænbil M/42 SKP. I begyndelsen af 50erne blev KP-bilerne udstyret med et 8 mm luftværnsvåben af typen m/36, der var baggrunden for navnet. Under de fredsbevarende missioner i Kongo fra 1961 til 1964 og på Cypern 1964 – 1978 blev KP-bilerne anvendt af den svenske bataljon. KP-bilen fik forlænget sit liv, idet man på Gotland i 80erne moderniserede vognene så de blev anvendt ved anlægget på Gotland indtil 2004. På grund af udseendet fik vognen også hurtigt øgenavnet ligkisten.
Det velholdte eksemplar kan ses på det nybyggede museum Arsenalen, der ligger ved Mariefred i Sverige og som indeholder en stor del af den motoriserede militærhistorie i den svenske hær.