Ingen biler til Aarø
Der bliver ikke transporteret biler og gods til Aarø i Haderslev Fjord i denne uge.
Der bliver ikke transporteret biler og gods til Aarø i Haderslev Fjord i denne uge.
Bilfærgen Aarø skal i dok fra i dag mandag og til og med fredag, og derfor vil det ikke være muligt at medtage hverken bil eller gods på overfarten.
Bilfærgen erstattes af personfærgen Magda 3, der vil sejle alle ture og ekstrature efter behov, da den lille færge kun kan medtage 20 passagerer ad gangen.Det oplyser Jan Kloster Hedegaard, der er havne- og overfartsleder ved Haderslev Kommune.
Det er planen at færgedriften vil genoptages som normalt fra på lørdag.