23948sdkhjf

Byggede nyt lager uden byggemøde

Triscan A/S i Brabrand ved Århus har fået meget bedre lagerforhold efter opførelsen af 1.660 m2 tilbygning til eksisterende lager. Byggeriet blev gennemført af BASE Erhverv a/s, Horsens uden et eneste byggemøde. Og projektet blev afleveret til aftalt tid, aftalt pris og i aftalt kvalitet.

Triscan A/S i Brabrand ved Århus har fået meget bedre lagerforhold efter opførelsen af 1.660 m2 tilbygning til eksisterende lager. Byggeriet blev gennemført af BASE Erhverv a/s, Horsens uden et eneste byggemøde. Og projektet blev afleveret til aftalt tid, aftalt pris og i aftalt kvalitet.



Lageret er opført i sorte betonelementer med seks meter høje glas/alupartier i facaderne. Indvendig er der en frihøjde på otte meter og mere end 4.500 pallepladser. Bygningen har givet bedre logistik, hvor medarbejderne hurtigere og nemmere kan nå samtlige varer, og Triscan har fået forøget lager-kapaciteten uden brug af fjernlager.

Triscan A/S leverer sliddele til grossister i autobranchen – til eftermarkedet. Eksempelvis bremser, styretøjsdele og affjedring. 60 % af salget er eksport – primært til Skandinavien, Tyskland, Østrig, Holland, Belgien, Frankrig, Østeuropa og senest også til Irland. På det europæiske marked er der i dag ca. 18.000 forskellige biltyper, og på lageret hos Triscan er der ca. 45.000 varenumre. Danske kunder omfatter eksempelvis FTZ, Auto-G og Mekonomen og Autopartner.

Mange produkter leveres til kunden samme dag som de bestilles, og mindst 75 % leveres før kl. 7 næste morgen. –Vi har besluttet, at vor leveringsevne skal være mindst 97 %. Altså at kunden med mindst 97 % sikkerhed modtager den bestilte reservedel senest næste dag kl. 7. Det kræver effektiv og rationel drift på vort lager, hvor vi har reservedele liggende til en værdi på ca. 70 mill. kr., siger logistik- og IT-direktør Morten Hallum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078