Scania og Doosan Infracore udvider samarbejdet
Scania og den sydkoreanske maskinproducent Doosan Infracore har indgået en aftale om yderligere at udbygge samarbejdet.
Ifølge hensigtserklæringen skal Scania fra 2014 levere motorer til en større del af Doosans produktudbud end det er tilfældet i dag. Lige nu leveres der motorer til knækstyrede dumpere og store gummiged.
- På længere sigt regner vi med skulle levere langt over 3000 motorer om året til Doosan Infracore. Samarbejdet styrker vores position på voksende asiatiske marked, siger Robert Sobocki, der er senior vice president og ansvarlig for Scania Engines.
Doosan Infracore står stærkt på det kinesiske marked. Salget når årligt op på mere end 20.000 maskiner og flere af modellerne i programmet vil i fremtiden blive drevet af motorer fra Scania.
- Vi har testet Scanias motorer i vore produkter og de opfylder vores høje forventning til driftssikkerhed, præstation og brændstoføkonomi. Vi påskønner også Scanias modulkoncept. At have den samme motorplatform med alle emissionsniveauer er en stor fordel. Det hjælper os f.eks. ved design af installationer og takket være Scania globale servicenetværk får vore kunder også adgang til god support, siger Andrew H. Choi, der er sourcing director ved Doosan Infracore.
- Vore motorer opfylder OEM-producenternes (Original Equipment Manufacturer) forventninger og den feedback vi får, viser ikke bare at vore produkter er stærke, men også at brændstofeffektiviteten er blevet forbedret, siger Robert Sobocki.
Scanias industrimotorer vil komme til at kunne matche emissionsreglerne i forhold til Stage IV og Tier 4 final med EGR- och SCR-teknik og uden anvendelse af partikelfilter. Den nyudviklede motorplatform er meget driftssikker og anvendes i alle emissionsniveauer fra Stage II til Stage IV.
Doosan Infracore er en ledende sydkoreansk producent af maskiner med et bredt udbud af blandt andet anlægs- og værktøjsmaskiner.
Doosan Infracore ejes af den globale koncern Doosan Corporation.
Scania udstiller sine motorer i Stage IV og Tier 4 final på den franske fagmesse Intermat som finder sted i perioden 16. -21. april. Scania vil være at finde på stand G 151 i hal 5A.
På billedet ses en Doosan Moxy dumper med Scania motor.