Strandet skib erklæret for opgivet
Det tysk ejede fragtskib Carrier, der natten til onsdag standede i hårdt vejr på den walisiske kyst, er nu blevet erklæret for et total loss af forsikringsselskabet.
Indsatsen koncentreres nu om at fjerne 35 tons diesel der befinder sig i skibets tanke.
Ifølge skibets ejer, Reederei Erwin Strahlmann, er bjærgningsmandskab gået i gang med at pumpe brændstof ud af skibets tanke, en operation der vil fortsætte døgnet rundt de næste dage.
Skibets syv mand store polske besætning blev reddet af britiske redningshelikoptere efter en dramatisk redningsoperation, hvor en redningshelikopter i første omgang måtte efterlade en reder og to besætningsmedlemmer om bord på det strandede skib.
Skibet var i gang med at laste limsten, da det ramte en stensætning og efterfølgende blæste ind mod kysten i det hårde vejr.