23948sdkhjf

Mærsk får bøde for døds-ulykke

Mærsk erkender skyld i en ulykke, der i 2009 førte til 27-årig oliearbejders død på Nordsøen.

Mærsk erkender skyld i en ulykke, der i 2009 førte til 27-årig oliearbejders død på Nordsøen.



Selskabet får en bøde på 50.000 kroner, skriver Fagbladet 3F.

Den skotske oliearbejder mistede livet på boreriggen Mærsk Resolute. Han blev ramt af et metalrør, da han skulle til at teste trykket i en oliebrønd.

- Mærsk har ikke ført tilstrækkeligt tilsyn med, om sikkerhedsreglerne blev overholdt under arbejdet. Derfor rejste vi tiltale mod selskabet, som var driftsansvarlig, siger Steen Bøjlund, politiadvokat i Syd- og Sønderjyllands Politi, til Fagbladet 3F.

Mærsk har valgt at acceptere bøden på 50.000 kroner, inden sagen nåede frem til retten.

Fremover bliver sikkerheden bedre, lover selskabet.

- Som følge af ulykken har vi indført, at alle, som arbejder på vores rigge - også underleverandører - bliver undervist i vores sikkerhedsprocedurer, siger Samir Abboud, juridisk chef i Maersk Drilling, til Fagbladet 3F.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.233