Mogens Therkelsen takkede i denne weekend af som formand for International Transport Danmark.

Det blev til otte år for bordenden, hvor Therkelsen satte et markant transport-aftryk i medierne og i branchen.

Markant, fordi Mogens Therkelsen har en mening om det meste, og ikke holder sig tilbage for at sige det højt. Det har skaffet ham lydhørhed i offentligheden og blandt politikere, men det har også skaffet ham uvenner på halsen.

Ikke mindst en række mindre vognmænd og chauffører ser Therkelsen som personificeringen af den ”store, stygge vognmand”, der flytter danske lastbiler og dermed danske arbejdspladser på den anden side af grænsen.

Det er der nu sikkert nok mange medarbejdere hos H.P. Therkelsen, der er glade for, for det er med til at sikre deres arbejdsplads. I andre brancher kaldes det innovation - men ikke i alle dele af transportverdenen.

Mogens Therkelsen har i visse kredse den samme virkning som en rød klud, der bliver viftet foran tyren. Sønderjyden kan såmænd godt tage kritikken og går ikke selv af vejen for en god debat. Men ser man på, hvor personlig debatten ind i mellem har været og hvordan modstanderne ind i mellem er gået efter manden i stedet for bolden, så har Mogens Therkelsen til tider været genstand for en urimelig personlig hetz.

Han har taget tæskene på vegne af sin organisation, og det er der mange, der skylder ham en tak for – ikke mindst i ITD.

Med sit uendelige engagement har Mogens Therkelsen i alle årene forstået at holde organisationens ledelse og medarbejdere i gang, så de kunne være med til at løse medlemmernes udfordringer.

Det engagement er ikke brændt ud hos den 65-årige, og fordi han er stoppet som formand, er der ingen grund til at tro, at vi har hørt det sidste til Therkelsen.

Han kan slet ikke lade være – og hvorfor skulle han også: med sin mangeårig erfaring i branchen har han stadig noget at byde ind med. Og så er der nogen, der må se rødt – sådan må det være.