Det dansk-tyske CB-Log-projekt deltager på ”Tag der Logistik 2012”.
Den tyske brancheorganisation Bundesvereinigung Logistik (BVL) arrangerer for femte år i træk Logistikkens Dag med næsten 500 deltagende virksomheder og omkring 30.000 besøgende i Tyskland. Formålet er, at give deltagerne et indblik i logistikkens verden. Specielt unge skal gøres opmærksomme på den spændende branche.
Det grænseoverskridende projekt CB-Log deltager også i logistikdagen den 19.april i Tyskland og den 27.april i Danmark.
Det er lykkedes at hverve i alt fem virksomheder fra den dansk-tyske region: Steckhan & Peters Logistik og Krones AG i Flensborg samt Claussen og Bosse i Leck. På dansk side er det Danfoss Distribution Center i Rødekro og Abena International A/S i Aabenraa.
- En sådan grænseoverskridende dialog er med til at skabe gode betingelser for at virksomhederne i fremtiden kan sikre sig kvalificerede medarbejdere, som er vokset op med både det danske og tyske sprog og som kan begå sig i den dansk-tyske region, oplyser CB-Log-partnerne Eric Holste fra WiREG og Eva Sjöström fra EUC Syd samt Maria Heiden fra EA Nord projektet ”Vækstcentret - Succes for den dansk-tyske Region”.
De har skabt kontakten til dansk og tyske mindretalsskoler i såvel det nordlige Slesvig Holsten og i Sønderjylland. Disse skoler sender nu deres elever fra 8. og 9. klasse ud til virksomhederne.
Der er stadig ledige pladser, hvis skoler eller studerende er interesserede i at besøge virksomhederne. Tilmelding kan ske til Eric Holste på 0049 461 9992 249.
For de voksne i branche er der desuden arrangeret en konference i Rensborg omhandlende ”Innovative Logistik løsninger i og udenfor den dansk tyske region”. Arrangementet gennemføres af den tyske erhvervsfremmeorganisation ”Wirtschaftsförderung Rensburg – Eckernförde” sammen med Port Rensburg, Transit Transport 17111 og CB-Log.