23948sdkhjf

SAS genåbner til Tel Aviv

Efter 10 års pause flyver det skandinaviske luftfartsselskab igen til Tel Aviv.

Efter 10 års pause flyver det skandinaviske luftfartsselskab igen til Tel Aviv.



I løbet af dette år åbner SAS i alt 28 nye ruter. Én af disse ruter bliver fra Kastrup til Tel Aviv, der er Israels næststørste by. Den første flyvning bliver gennemført mandag den 4. juni.

I perioden fra den 12. juli til den 30. august tilføjes der yderligere en afgang om torsdagen. Herudover er det hensigten fra vintertrafikprogrammets ikrafttræden i slutningen af oktober måned at flyve tre gange om ugen mellem Kastrup og Tel Aviv.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel på ruter til og fra Mellemøsten. Tel Aviv ligger lige ud til Middelhavet, og byen er Israels finansielle og kommercielle centrum. Samtidig er der masser af kulturelle tilbud, dejlige strande og enestående arkitektur, siger Per Møller Jensen, der er Vice President, Brand, Marketing og EuroBonus hos SAS.

Frem til september 2002 fløj SAS fra Kastrup til Tel Aviv, skriver rejsemagasinet Check-In.

Ifølge Check-In ser det ud til, at SAS kommer til at flyve på ruten uden konkurrence. SAS oplyser, at selskabet vil sætte et fly af Airbus A319 eller Airbus A321 ind på ruten til Tel Aviv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11