23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fyret DSB-chef får sine millioner

Den tidligere topchef i DSB Søren Eriksen kan ikke holdes juridisk ansvarlig for problemerne i DSB og DSBFirst, og han har ikke misligeholdt sin kontrakt med det statslige selskab.

Den tidligere topchef i DSB Søren Eriksen kan ikke holdes juridisk ansvarlig for problemerne i DSB og DSBFirst, og han har ikke misligeholdt sin kontrakt med det statslige selskab.

Sådan lyder hovedkonklusionerne i den uvildige advokatundersøgelse, som bestyrelsen iværksatte umiddelbart efter fyringen af Søren Eriksen i marts sidste år, erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten.

Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har foretaget undersøgelsen, og advokaterne kritiserer på en række punkter Søren Eriksen for manglende rapportering til bestyrelsen om forholdene i datterselskabet DSBFirst.

Kritikken går på, at direktionen meget sent orienterede bestyrelsen om en mellemregning mellem DSB og DSBFirst, og at rentesatsen på denne mellemregning kunne være i strid med gældende regler.

Desuden mener advokaterne, at Søren Eriksen burde have orienteret bestyrelsen grundigere om den generelle økonomiske situation i DSBFirst.

Men kritikken er altså ikke hård nok til, at DSB kan undlade at udbetale det gyldne håndtryk på 4 mio. kr., som Søren Eriksen har krav på efter at være blevet fyret.

Advokaterne bag undersøgelsen anbefaler, at bestyrelsen i DSB afstår fra at kræve erstatning af den forhenværende direktør.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078