23948sdkhjf

Gyseren om Torm fortsætter

Aktionærer og ansatte i det kriseramte tankskibsrederi Torm skal alligevel ikke regne med, at to kapitalstærke investorer i sidste øjeblik kommer sejlende med en stor pose penge og sikrer eksistensen for det store rederi.

Aktionærer og ansatte i det kriseramte tankskibsrederi Torm skal alligevel ikke regne med, at to kapitalstærke investorer i sidste øjeblik kommer sejlende med en stor pose penge og sikrer eksistensen for det store rederi.



Ifølge den velanskrevne og normalt særdeles troværdige erhvervsavis Financial Times er forhandlingerne om en stor kapitalindsprøjtning brudt sammen.

Financial Times skriver med henvisning til tre forskellige kilder, at forhandlingerne med to investorgrupper anført af Goldman Capital brød sammen op til weekenden, og dermed er der igen lagt op til, at de store banker med Danske Bank, Nordea og Danmarks Skibskredit i spidsen skal finde en løsning.

En kilde oplyser til Financial Times, at det igen er den omstridte græske storaktionær Gabriel Panayotides, der forplumrer vandene i Torm. Grækeren har med sine konstante krav om store udbetalinger været en drivende kraft i malkningen af Torms kasse i opgangsårene, og ifølge den britiske avis har Panayotides, der kontrollerer 52 pct. af Torm-aktierne, afvist at opgive kontrollen over det danske rederi. Panayotides er økonomisk hårdt udfordret, da han også skal holde nødlidende Excel Maritime flydende, og det har strakt grækerens økonomiske formåen til det yderste. Men selv om Torm bogstaveligt sejler på afgrundens rand, har det ikke været nok til at få grækeren til at sælge ud af sin indflydelse.

Den græske skibsmagnats talsmand, advokaten Christos Timagenis, afviser over for Financial Times, at det er Panayotides, der har fået forhandlingerne til at bryde sammen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081