23948sdkhjf

Vejdirektoratet reparerer fem broer i Slagelse

Vejdirektoratet vil i de kommende måneder iværksætte reparationsarbejder på fem motorvejsbroer i Slagelse Kommune.

Vejdirektoratet vil i de kommende måneder iværksætte reparationsarbejder på fem motorvejsbroer i Slagelse Kommune.



Reparationerne vil de fleste steder omfatte udskiftning af broernes fugtisolering og belægning samt nye kantbjælker eller reparationer på eksisterende kantbjælker. Der vil endvidere være arbejder på undersiden af alle broerne. Reparationerne er nødvendige for at sikre broernes fortsatte levetid.

Arbejdet bliver udført på disse broer i følgende perioder:

Broen, der fører Hemmeshøjvej over motorvejen: fra den 10. april til 24. september. Her vil der blive etableret en total trafikafspærring af hele broen i reparationsperioden.

Broen over Bækkerenden: fra den 16. april til den 11. maj. Her vil der blive etableret en afspærring på motorvejen, der reducerer vejbredden med nedsat hastighed til følge.

Broen ved Bildsøvej over motorvejen: fra den 21. maj til den 15. juni. Her vil trafikken på Bildsøvej blive afviklet i etaper med lysregulering.

Broen ved Mælkevej over motorvejen: fra den 23. april til den 5. oktober. Her vil trafikken på Mælkevej blive afviklet i etaper med lysregulering.

Broen ved Halsskovej over motorvejen: fra den 30. april til den 12. oktober. Her vil trafikken på Halsskovvej blive afviklet i etaper med lysregulering.

Information om hvor der p.t. arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken i hele perioden kan ses på trafikken.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08