23948sdkhjf

DSV får nedsat kartelbøde

Italiensk domstol har nedsat bøde i kartelsag mod DSV’s datterselskab Saima Avandero S.p.A med 3,9 mio. euro.

Italiensk domstol har nedsat bøde i kartelsag mod DSV’s datterselskab Saima Avandero S.p.A med 3,9 mio. euro.



DSV A/S erhvervede Saima Avandero S.p.A. i forbindelse med overtagelsen af ABX Logistics i 2008. I 2011 blev det italienske selskab pålagt en bøde på 23,6 millioner euro (op mod 180 millioner kroner) for overtrædelse af de italienske konkurrenceregler i perioden 2002-2007.

DSV var uenig i myndighedernes vurdering af sagen og indbragte derfor afgørelsen for de italienske domstole.

DSV har om aftenen den 30. marts 2012 modtaget domstolsafgørelsen i sagen, hvor bøden er blevet nedsat til EUR 19,7 millioner, og der er dermed opnået delvist medhold i sagen med EUR 3,9 millioner. Det oplyser DSV i en selskabsmeddelelse.

Dommens præmisser vil nu blive genstand for vurdering, herunder vil DSV overveje mulighederne for at appellere afgørelsen yderligere. De italienske myndigheder har endnu ikke meddelt, om de agter at appellere afgørelsen.

DSV vil søge kompensation for det økonomiske tab hos de tidligere ejere af ABX Logistics i henhold til de aftaler, som er indgået med disse. Sagen forventes ikke at få væsentlig indflydelse på koncernens finansielle stilling.

For at sikre overholdelse af konkurrencelovgivningen har DSV igennem en årrække implementeret en række politikker og retningslinjer, som skal sikre, at koncernens medarbejdere til enhver tid overholder konkurrencelovgivningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078