Medlem nr. 500
Rettidigt til årets generalforsaming på lørdag kan ITD markere en milepæl.
International Transport Danmark nåede i denne uge medlem nummer 500. For to år siden var der 410 medlemmer i ITD, men organisationens satsning på blandt andet et køre-/hviletidskoncept har siden efteråret 2011 fået medlemstallet til at eksplodere. Og det i en tid, hvor antallet af vognmænd som helhed falder.
- Jeg tror, at det er udtryk for, at vognmænd søger den professionelle organisation, der har noget at byde på og som kan være med til at udvikle ens forretning, siger Mogens Therkelsen, der her ses sammen med ITD-direktør Jacob Chr. Nielsen.
Milepælen blev markeret med lagkage hos ITD, der inden årets udgang satser på at nå op på 750 medlemmer. Målet på lidt længere sigt er over 1000 medlemmer.