23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ingen lods på uheldsskib

Den finske coaster "Ramona", der onsdag aften sejlede ind i jernbanebroen mellem Aalborg og Nørresundby, havde ikke lods ombord.

Den finske coaster "Ramona", der onsdag aften sejlede ind i jernbanebroen mellem Aalborg og Nørresundby, havde ikke lods ombord.

Skibet havde ikke pligt til det, idet det kun måler 75 meter og lodspligten ved broen kun gælder for fartøjer på 80 meter og opefter, oplyser lods Thomas R. Egetoft fra Danpilot i Hals til nordjyske.dk.

Hvorvidt uheldet kunne være undgået med lods ombord, kan ingen i sagens natur vide, men Thomas Egetoft vil ikke lægge skjul på det hensigtsmæssige i at være stedkendt i et vanskeligt farvand.

- Vi, der færdes i området hele tiden, ville have vidst, at der med vestenvinden onsdag var en meget kraftig medgående strøm, som gjorde det ekstra vanskeligt at stoppe skibet, påpeger han.

Og det var nødvendigt at stoppe eller dreje i en fart, idet broklappen ikke var oppe, da skibet nåede frem.

- Men en skibsfører, der ikke er lokalkendt, vil naturligt nok tøve med at foretage en sådan "håndbremsevending", og så skete kollisionen altså. Det er en ganske alvorlig hændelse, for jernbanebroen er jo et stykke vigtigt infrastruktur, siger han.

Det er en fast procedure, at skibets fører skal aftale tidspunktet med brovagten en halv time før passagen. Thomas Egetoft ser to mulige forklaringer på kollisionen:

- Enten er skibet i den hurtige medstrøm nået tidligere frem end beregnet. Eller toget, der netop havde passeret broen, havde været forsinket, så broen var gået senere op end forudset. Der er en sikkerhedsanordning, som låser broklappen et lille stykke tid efter et togs passage akkurat som bommene ved bevogtede jernbaneoverskæringer, forklarer han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11