23948sdkhjf

Højesteret afgør ansvar for chauffør-ulykke

Otte år efter en arbejdsulykke afgør Højesteret nu, hvem der har ansvaret for ulykken.

Otte år efter en arbejdsulykke afgør Højesteret nu, hvem der har ansvaret for ulykken.



3F er parat med erstatningskrav på 1,6 millioner, skriver Fagbladet 3F.

Sagen gælder en nu pensioneret chauffør, der i 2004 kom til skade under aflæsning af varer. En palle fyldt med varer tipper og skubber chaufføren ud over liftkanten. Manden får brud på sit håndled og beskadiger senerne i skulderen.

Ifølge advokat Henrik Juel Halberg fra Advokatfirmaet Bjørst, er ulykken arbejdsgiverens ansvar.

- Man her har tilrettelagt arbejdet, så det nødvendigvis må udføres under tidspres. Og hvis der samtidigt er et mønster, hvor arbejdsgiveren ikke følger op over for de ansatte, om de udfører arbejdet korrekt, så kan man ifalde erstatningsansvar, hvis det går galt, siger Henrik Juel Halberg til Fagbladet 3F.

Advokat Christina Neugebauer, der fører sagen for arbejdsgiveren, EKV Transport i Hørning, ønsker ikke at udtale sig.

3F tabte sagen i Vestre Landsret og ankede derefter.

3F Søhøjlandet kræver 1,6 million i erstatning til chaufføren for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte samt mistede efterlønspræmier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089