Flåder skygger kapret skib
Maldiviske og indiske flådestyrker skygger det iranske fragtskib MV Eglantine, der blev kapret af somaliske pirater i nærheden af Hoarafushi øen i Maldiverne.
En talsmand fra det maldiviske forsvar fortæller, at man indtil videre afholder sig fra at borde fartøjet.
- Et væbnet maldivisk fartøj holder sig ganske tæt på det kaprede skib, siger talsmand Latheef.
De maldiviske myndigheder blev gjort opmærksom på kapringen af Global Maritime Distress and Safety System, som opretholder en operation i Maldiverne.
I november meddelte Maldiverne, at man arbejdede sammen med Sri Lanka og Indien om en strategi for, hvordan man skulle håndtere problemet med somaliske pirater. Maldiverne har nu anholdt 37 somaliske pirater, der var sejlede rundt i nærheden af øgruppen, mens Sri Lanka har anholdt et ukendt antal somaliske pirater.