23948sdkhjf

Fint resultat for Thyborøn Havn

Et ordinært resultat på 6,4 millioner kroner er tilfredsstillende.

Et ordinært resultat på 6,4 millioner kroner er tilfredsstillende.



Havnebestyrelsen har godkendt Thyborøn Havns regnskab for 2011. Omsætningen blev 30,3 millioner kroner, hvilket er et fald på 2 procent i forhold til rekordåret 2010.

Den faldende omsætning skyldes en mindre tilbagegang for fiskeriet, mens der på godssiden var en fremgang. Resultatet blev et overskud på 6,4 millioner kroner mod 5,9 millioner kroner året før.

Hertil kommer ekstraordinære indtægter på 7,3 millioner kroner., så det samlede resultat udgør 13,7 millioner kroner.

Det er havnebestyrelsens opfattelse, at resultatet er tilfredsstillende, og man glæder sig over at der nu gennem Havnepakke II er givet kompensation for de betydelige skader på Havnens yderværker, som har belastet Havnens økonomi i 2007 og 2008.

Havnebestyrelsen foreslår årets resultat overført til næste år, idet den fortsatte konsolidering skal anvendes til igangværende og fremtidige investeringer for dermed at sikre havnens fremtidige udvikling.

Thyborøn Havns egenkapital udgør med udgangen af 2011 66,9 millioner kroner.

Projekter

I 2012 blev Sydhavnens etape 2b færdiggjort, en investering til 14,4 millioner kr. Yderværkerne på Søndre Mole er forstærket og der er gennemført en hovedrenovering af træbroerne i Inderhavnen.

Samtidig er igangsat et projekt til udvidelse af Konsumcenter og ombygning af en 150 meter lang strækning på Nordsøkaj til en vanddybde på 9 meter.

Bestyrelsen ser med nogen bekymring på den aktuelle situation for industrifiskeriet, og vurderer på den baggrund at havnens omsætning også i 2012 vil være under pres.

De aktuelle problemer rokker imidlertid ikke ved bestyrelsens klare opfattelse af mulighederne for den fremtidige udvikling – også for fiskeriet fra Thyborøn Havn, og bestyrelsen ser frem til at iværksætte flere nye initiativer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11