23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Transportbranchen henter inspiration indefra

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 80 pct. af transportvirksomhederne henter inspiration til nye idéer internt i virksomheden.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 80 pct. af transportvirksomhederne henter inspiration til nye idéer internt i virksomheden.

Andre vigtige kilder er kunder og leverandører. Til gengæld betyder universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner meget lidt for produktudviklingen.

- Det er et lyspunkt i krisen, at transportvirksomhederne bliver stadig mere innovative. Med disse nye tal kan vi nu se, hvor innovationen kommer fra, og virksomhederne henter i høj grad inspiration fra egne rækker. Det er til gengæld et stort problem, at Danmarks universiteter åbenbart spiller så svag en rolle i skabelsen af fremtidens vækst, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner giver kun anledning til 5 pct. af innovationen i virksomhederne.

- Det er for dårligt. Virksomheder og forskere må bære hver deres del af ansvaret her. Universiteternes fornemste opgave er at bidrage til nyudvikling i dag og i morgen, og her spiller transportsektoren en central rolle. Samtidig skal virksomhederne blive bedre til at bruge de kræfter, der ligger i universiteterne. Begge parter må droppe berøringsangsten. Under alle omstændigheder kan det ikke nytte, at forskningen foregår i rene elfenbenstårne uden forbindelse til det virkelige liv, siger Jesper Højte Stenbæk.

Dansk Erhverv peger på, at private forskningsvirksomheder bidrager med 16 pct. af idéudviklingen i transportvirksomhederne.

- Det viser at det er muligt at komme ind i virksomhederne. Vi så gerne, at flere offentlige forskere tog udgangspunkt i konkrete udfordringer for virksomhederne. Danmark har ikke råd til, at virksomheder og forskere mentalt befinder sig på hver sin planet, siger Jesper Højte Stenbæk.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063