23948sdkhjf

Kina: Kæmpeoprydning efter havari

De kinesiske myndigheder fra Fujian Maritime Rescue Center har sendt 45 oprydnings- og bjærgningsfartøjer til containerskibet Bareli, der er brækket over efter at være sejlet på et rev.

De kinesiske myndigheder fra Fujian Maritime Rescue Center har sendt 45 oprydnings- og bjærgningsfartøjer til containerskibet Bareli, der er brækket over efter at være sejlet på et rev.



En tre kilometer lang og 200 meter bred oliepøl har bredt sig omkring skibet.

Fartøjet havde 1913 containere ombord, da det gik på grund. De 101 af disse containere indeholder farligt gods, blandt andet stærkt ætsende kaustisk soda og ukrudtsbekæmpelsesmidler. Kaptajnen benægtede dog i første omgang, at skibet havde nogen form for farligt gods ombord.

Myndighederne er begyndt at losse skibet for containere samt tømme det for brændstof. Bareli havde 1137 tons fuelolie og 114 tons diesel ombord, da det sejlede på revet. Adskillige containere røg over bord ved den voldsomme grundstødning, nogle af disse er fisket op af vandet.

Bareli, der er bygget i 2004,har en dødvægt på 42.300 tons og kapacitet på 3091 TEU. Fartøjet, der sejler under Singapores flag, hed tidligere Wieland, Norasia Polaris og Emirates Victory. Skibet var på vej fra Xiaoyangxiang til Fuyang, da ulykken skete. Besætningen på 21 mand blev evakueret kort tid efter havariet, ingen af dem kom til skade.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063