23948sdkhjf

DTL: En slagkraftig organisation er på plads

I går faldt de sidste brikker på plads i DTLs omfattende moderniseringsproces. For nylig slog DTL og de øvrige landsdækkende skandinaviske brancheorganisationer sig sammen i Nordic Logistics Association, som er en fælles lobbyorganisation i Bruxelles.

I går faldt de sidste brikker på plads i DTLs omfattende moderniseringsproces. For nylig slog DTL og de øvrige landsdækkende skandinaviske brancheorganisationer sig sammen i Nordic Logistics Association, som er en fælles lobbyorganisation i Bruxelles.



I går faldt den nationale struktur på plads, med nyvalgte bestyrelser til DTLs tre nye regioner, som nu står klar til at lede den professionelle servicering af DTLs godt 2400 medlemmer.

DTLs adm. direktør Erik Østergaard glæder sig over udsigten til stadig bedre muligheder for at rådgive medlemmerne.

- Med regionskontorerne placeret på Sjælland, Sønderjylland og Midtjylland har vi nu professionelle konsulenter tæt på – og dedikeret til – medlemmerne. Vi har ingen grund til at reklamere for gratisydelser, for en meget betydelig del af ydelserne er som en selvfølge indeholdt i kontingentet og derfor uden beregning.

De nye bestyrelser er:

REGION SYD:

Bestyrelsen konstituerede sig i enstemmighed med Ole Bang (formand for Sønderjyllands Vognmandsforening) og Per Rasmussen (formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening) som hhv. formand og næstformand for DTLs Region Syd.

REGION MIDT/NORD

DTLs 13 lokalforeninger i Region Midt/Nord har ligeledes holdt møde, hvor man konstituerede sig med Flemming Møller Jensen (formand for Nordjysk Vognmandsforening) og Poul Jørgensen (formand for Vestjyllands Vognmandsforening) som hhv. formand og næstformand.

REGION ØST

Mandag d. 12. marts 2012 holdt DTLs 6 lokalforeninger i Region Øst konstituerende bestyrelsesmøde hvor man konstituerede sig med Frederik Christensen (formand for Sjællands Vognmandsforening) og Ole Frederiksen (formand for Nordre Birk Vognmandsforening) som hhv. formand og næstformand for DTLs Region Øst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.23