To nye Scania lastvogne til Vejen
K. Hansen Transport Vejen har netop fået leveret 2 nye Scania lastvogne, der er bygget op til fragttransport.
De to nye Scania er af typen P280 4x2, der bl.a. er udstyret med en 5 cyl. dieselmotor, som klarer Euro 5 kravene ved hjælp af to-trins kølet EGR og som derfor ikke er udstyret med nogen SCR-katalysator og derfor heller ikke skal anvende AdBlue.
Transmissionen er en Scania Opticruise gearkasse med automatisk gearskifte samt fuldautomatisk koblingsbetjening og hillhold, der modvirker tilbageløb ved igangsætninger.
Førerhuset er en CP19 hytte med sovekabine, og opbygningen består af fragtlad, der er bygget og monteret af Fyns Karosseribyg i Odense.
De nye lastvogne er solgt og leveret af salgschef Lars Klogborg, Scania Biler A/S.