23948sdkhjf

Tvivl om topchef

Efter planen skal A.P. Møller - Mærsks sygemeldte topchef, Nils Smedegaard Andersen, vende tilbage til jobbet i begyndelsen af april.

Efter planen skal A.P. Møller - Mærsks sygemeldte topchef, Nils Smedegaard Andersen, vende tilbage til jobbet i begyndelsen af april.



Men internt i landets største virksomhed hersker der tvivl om, hvorvidt chefen reelt er klar til at vende tilbage til det krævende topjob, erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten.

I selskabets bestyrelse og blandt en række ledende medarbejdere konglomeratet bliver der givet udtryk for stor usikkerhed om, hvorvidt den tidligere Carlsberg-direktør, der har været sygemeldt, siden han blev ramt af alvorlige hjerteproblemer kort før nytår, som planlagt vender tilbage, når kalenderen viser andet kvartal.

I dele af investorkorpset har der bredt sig en frygt for, om direktøren overhovedet vender tilbage:

- Mærsk-investorerne har indregnet det som en risiko, da det er gået op for folk, at det var en alvorlig hjerteoperation, som Nils Smedegaard Andersen fik foretaget, ligesom han kommer til at leve med følgerne af den, siger Mærsk-analytiker Lars Heindorff fra investeringsbanken AGB Sundal Collier.

Pressechef i A.P. Møller - Mærsk Michael Storgaard siger, at selskabet holder fast i planen om, at topchefen møder igen i april.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062