En meter dybere sejlrender i Limfjorden vil give skibstrafikken en fremtid, og hvis det så bare var en halv meter, ville det også have væsentlig effekt.

Sådan lyder det fra organisationen De Vestlige Limfjordshavne efter årets anden grundstødning på Limfjordens sandbanker, som søndag overgik coasteren "Lianne".

Coasteren var på vej fra Sverige med en ladning korn til Nykøbing Mors og havde lods med ombord, da den med lav fart gik på grund øst for Aggersundbroen. Her forsøgte mandskabet søndagen igennem at komme fri - blandt andet med hjælp fra en sandsuger, som forsøgte at suge sandet under coasteren væk, men forgæves.

Først mandag ved nitiden lykkedes det coasteren at komme fri af banken ved egen hjælp, hvorefter den fortsatte mod Nykøbing Mors. Her tilbageholdes den af Søfartsstyrelsen, som skal have dykkere ned for at tjekke skibet for skader, inden det må sejle videre.

Inden for det seneste halve år har der været yderligere to grundstødninger ved Aggersundbroen. 7. oktober i fjor stødte en russisk coaster på grund og var efterfølgende tæt på at påsejle Aggersundbroen. Og 28. december gik en caribisk indregistreret coaster på grund og ramte efterfølgende broen i stærk blæst.

Grundstødningen ærgrer formanden for De Vestlige Limfjordshavne, Jens Peter Hedevang.

Havneforeningen har igennem længere tid forsøgt at råbe Kystdirektoratet og transportminister Henrik Dam Kristensen (S) op. For konsekvenserne er omfattende, hvis ikke der skaffes midler til en uddybning af sejlrenderne, lyder det.

- Inden for de næste 10 år må vi lukke havnene ned, hvis der ikke sker noget, siger Jens Peter Hedevang til jp.dk.

De Vestlige Limfjordshavne er en sammenslutning af de fem vestligste havne i Limfjorden - erhvervshavnene i Skive, Thisted, Lemvig, Holstebro-Struer og Nykøbing Mors kommuner, hvor vanddybden i dag er fire meter. For 10 år siden blev der årligt sejlet mellem 500.000 og 600.000 tons gods ind til de to havne, men nu er mængden nede på 300-400.000 tons årligt - og det går stadig tilbage.