23948sdkhjf

Bilsalget er i kraftig vækst

De nye regler for leasing har fået danskerne til at fatte tegnebogen og købe flere nye biler.

De nye regler for leasing har fået danskerne til at fatte tegnebogen og købe flere nye biler.



Der blev indregistreret 14.180 nye personbiler i februar. Det svarer til en stigning på 22,5 pct. sammenlignet med samme måned sidste år og knap 11 pct. flere end i januar, når man korrigerer for sæsonudsving. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører.

Februar 2012 skriver sig dermed ind i top-10 over måneder med det største nybilsalg, fastslår privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Han hæfter sig ved, at salget har været påvirket af ændringen i skattereglerne for leasingbiler, som trådte i kraft 28. februar.

Selv når der ses bort fra, at leasingindgrebet fik rigtigt mange til at handle bil i uge 8, er det fortsat tale om et marked på et historisk set meget højt niveau, mener man hos De Danske Bilimportører.

- Det bekræfter, at den stabile og positive udvikling vi så i januar fortsætter, siger Tejs Lausten Jensen, chefkonsulent hos De Danske Bilimportører.

Han mener heller ikke, at det vil ændre synderligt ved markedet, når resultatet af de ændrede skatteregler ebber ud.

I Danske Bank er man enig i, at det ville give god økonomisk mening for mange danskere at skifte bilen ud i en tid, hvor benzinprisen er høj, renten er lav og prisen på nye biler svagt faldende.

Varebiler følger ikke trop

Mens salget af personbiler næsten er fordoblet siden 2009, kan salget af varebiler ikke følge med i samme takt.

Salget af varebiler steg 2,6 pct. og der rullede i alt 1723 nye varebiler ud fra bilforhandlerne i februar.

- Varebilmarkedet udvikler sig helt som ventet. Vi ser en mere begrænsede vækstrater end sidste år, men markedet er blevet bygget op efter krisen og vokser nu fra et mere naturligt niveau, siger Tejs Laustsen Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062