LNG-terminal i Lysekil udbygges for stort beløb
Energiselskaberne Preem og Skangass investerer 700 mio. svenske kroner i at bygge en LNG-terminal i den svenske havn Lysekil.
Den nye LNG-terminalen er beregnet til at stå færdig og kunne tages i brug i slutningen af 2013 og vil under byggeriet skabe job til rundt regnet 100 nye medarbejdere. Terminalen bliver bygget ved Preems raffinaderi i Lysekil.
- LNG er ud fra flere vinkler et meget interessant produkt for Preem. Det er ikke bare økonomisk fordelagtigt. Ved at erstatte nafta og butan med LNG til vådgasproduktion vil vi årligt kunne reducere raffinaderiets CO2 udslip med ca. 130.000 ton. Det er dog også et interessant produkt for vore kunder. LNG kan erstatte fuelolie hos vore industrikunder og dermed kan påvirkningen af miljøet blive reduceret. Andre interessante anvendelsesformål er som brændstof til skibstrafikken og på sigt også som drivmiddel til moderne lastvogne, siger Michael G. Löw, der er koncernchef og adm. direktør på Preem.
For energiselskabet Preem betyder overgangen til LNG i driftsprocessen en besparelse på knap 200 mio. sek. Gassen skal leveres af Skangass og den årlige mængde der skal leveres til Preemstaff forventes af blive på 200.000 ton.