23948sdkhjf

Uklarhed om afløser for Hi-Ace

Miljøkrav betød, at Toyota ved årsskiftet stoppede for salg af den legendariske varebil Hi-Ace. EU dikterede Euro 5 emissionskrav, som den japanske bilproducent ikke kunne opfylde.

Miljøkrav betød, at Toyota ved årsskiftet stoppede for salg af den legendariske varebil Hi-Ace. EU dikterede Euro 5 emissionskrav, som den japanske bilproducent ikke kunne opfylde.



En ny Hi-Ace har ellers spøgt i mange år, men senest blev udviklingen af en ny model stoppet på grund af finanskrisen og det trods alt begrænsede salgstal efter Toyotas globale målestok.

- En nye let varebil i Hi-Ace genren er på vores ”to do” liste, men vi diskuterer i ledelsen fortsat, hvordan vi skal gribe sagen an. En ny Hi-Ace type skal jo være ”state of the art”. Vi har nogle af bilbranchens mest loyale kunder, som vi ikke vil skuffe. Det vil være en bil med nyeste teknologi – og formentlig også med mulighed for en hybrid og en brint løsning, siger Alain Uyttenhoven, vicepræsident for produktudvikling hos Toyota Motor Europe.

Erhvervsbiler bruges mere end personbiler. Derfor ses diesel med sit lave brændstofforbrug som bedste løsning i dag.

Den seneste Hi-Ace sælges fortsat i hundredtusinde vis i lande udenfor Europa – blandt andet Asien og Afrika. Men den opfylder heller ikke europæiske krav til eksempelvis køreegenskaber.

”Vi kan ikke afvise, at vi eventuelt vil bygge den i samarbejde med en partner, som det er tilfældet med vores lille Aygo personbil – eller om vi måske senere vil udvikle en mindre cityvan, siger Alain Uyttenhoven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.927