23948sdkhjf

Coaster på grund ved Aggersund

En mindre coaster på vej med korn fra Västerås i Sverige til Nykøbing Mors gik søndag formiddag på grund lige øst Aggersundbroen i Limfjorden. Opdateret kl. 07.30

En mindre coaster på vej med korn fra Västerås i Sverige til Nykøbing Mors gik søndag formiddag på grund lige øst Aggersundbroen i Limfjorden. Opdateret kl. 07.30



Skibet Lianne, der er indregistreret i den caribiske østat Antigua og Barbuda, havde lods fra Danpilot om bord, da det stødte på en sandbanke midt i sejlrenden.

- Der er masser af sand, der hele tiden flytter sig vilkårligt rundt i Limfjorden. Sådan har det altid været. Vi kender de steder, det kan volde problemer for skibsfarten, blandt andet ved Aggersundbroen, og lodserne plejer at advare andre skibe, når de ved passage af en sandbanke kan mærke, at der ikke er ret meget vand under kølen. Så holder man næste gang lidt til højre eller lidt til venstre og undgår dermed som regel at sidde fast, forklarer lodsvirksomheden Danpilots områdeleder i Limfjorden, Thomas Egetoft.

Ifølge SOK er der ingen miljømæssige konsekvenser ved grundstødningen, som er sket på en sandbund.

Inden for det seneste halve år har der været yderligere to grundstødninger ved Aggersundbroen. 7. oktober i fjor stødte en russisk coaster på grund og var efterfølgende tæt på at påsejle Aggersundbroen.

Og 28. december gik en caribisk indregistreret coaster på grund og ramte efterfølgende broen i stærk blæst.

Kystdirektoratet har i øjeblikket et fartøj i området, som er ved at uddybe sejlrenden, men det var altså ikke nået til det pågældende sted, hvor coasteren satte sig fast.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061