23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Modulvogntog kan krydse grænser

EUs transportkommissær Siim Kallas har nu bekræftet over for Europa-Parlamentet, at EU ikke kan forhindre medlemsstaterne i at tillade grænseoverskridende kørsel med modulvogntog mellem to medlemsstater, hvis modulvogntogene ellers er tilladt i begge lande i forvejen.

EUs transportkommissær Siim Kallas har nu bekræftet over for Europa-Parlamentet, at EU ikke kan forhindre medlemsstaterne i at tillade grænseoverskridende kørsel med modulvogntog mellem to medlemsstater, hvis modulvogntogene ellers er tilladt i begge lande i forvejen.

Kallas tog også den politiske retorik i brug og kaldte det nærmest ”latterligt” at skulle sige til medlemsstaterne, at de godt må køre med modulvogntog på hver deres territorium, men ikke må overskride en grænse i det Indre Marked. Kommissæren understregede dog, at hans svar på ingen måde var en åbning imod at tillade modulvogntog i hele EU.

- Min opfattelse er, at beslutningen om at tillade modulvogntog fortsat bør ligge hos medlemsstaterne, udtaler kommissæren i sit svar på et spørgsmål fra Europa-Parlamentet.

Kallas vil i øvrigt uddybe sin holdning på udvalgsmødet den 26. til 27. marts i Bruxelles. Udmeldingen bekommer chefen for DTLs erhvervspolitiske afdeling Ove Holm særdeles vel.

- Mellem Danmark og Sverige har der siden 2006 med Kommissionens accept og interesse kørt modulvogntog – og efter forskellige modsatrettede meldinger siden da, har Kallas nu sat tingene på plads. Det åbner for, at medlemsstaterne nu stille og roligt kan afgøre, om de vil være en del af et europæisk netværk for modulvogntog. Holdningen i Danmark er som bekendt klar. Skal vi videre med at øge transportens effektivitet og produktivitet også på landtransportområdet, så bør modulvogntoget anerkendes i alle EU-lande, siger Ove Holm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.127