Andresen-ejer bygger nyt i Halle.
Nagel Group, der i Danmark ejer Andreas Andresen A/S, Padborg, har netop taget første spadestik til et 60.000 kvadratmeter stort logistikcenter ved Halle i Tyskland.
Byggeriet ventes at løbe op i mere end 19 millioner euro og danner rammen om 50 arbejdspladser. Bag selve byggeriet står ejendomsinvestoren Helios Europe. Centret skal stå færdigt i oktober. Placeringen i Halle er valgt på grund af nærheden til de østeuropæiske markeder.