DHL har netop lagt grundstenen til en større udvidelse i lufthavnen Cincinatti/Nothern Kentucky Airport.
Investeringen er på 47 mio. USD og i løbet af et år vil der blive bygget et sorteringscenter på 18.000 kvadratmeter med 280 sorteringspladser. Allerede til november bliver de første pladser taget i brug.
Centralen er vigtig for DHL, idet en stor del af det gods, der fragtes mellem Asien, Nordamerika og Europa vil blive sorteret i Cincinatti. Det drejer sig om mere end to mio. forsendelser – hver måned.
Centret vil samtidig have direkte forbindelse til 100 destinationer i USA og mere end 220 destinationer på verdensplan.